Hvordan giver man et godt blowjob? 3 tips til endnu bedre oralsex

Oralsex er superfrækt, og et godt blowjob er et centralt element i mange mænds hedeste fantasier. Men hvordan giver man et godt blowjob? Hvad skal der til for at gøre ham salig og indfri hans fantasi? Det får du et par gode tips til, hvis du læser med.

Et godt blowjob kan koges ned til ganske få ting: forsigtighed, opmærksomhed og entusiasme. Tilsæt også en smule tålmodighed, for det kan godt tage lidt længere tid at pirre ham til orgasme ved oralsex end ved penetrationssex.

For at kunne besvare spørgsmålet om, hvordan man giver et godt blowjob, må vi først have en lille lektion i penisanatomi. Penis består af skaft, forhud, glans og penisstreng, og selvfølgelig kuglerne, som vi ikke må glemme. Glansen, også kaldet penishovedet, gemmer sig bag forhuden, som igen er forbundet til penisstrengen på bagsiden af penis. Penisstregen er den lille elastiklignende anordning, der afgør, hvor langt tilbage forhuden kan komme. Nogle mænd har en meget kort penisstreng, hvilket kræver en smule mere forsigtighed ved frem-og-tilbage-bevægelsen. Hvis det er tilfældet hos din partner, fornemmer du det hurtigt, når du begynder at pille. Penishovedet er den mandlige pendant til klitoris og langt den mest følsomme del af penis. Du bør altså afsætte størstedelen af din tid til toppen af den strittende kalorius.

Bedste blowjob stilling

Vi starter ganske lavpraktisk med stillinger. Der er ingen tvivl om, at den bedste stilling for dig, der skal give et blowjob, er på knæ. Den heldige modtager kan selv vælge, om han vil stå, sidde eller ligge ned. Måske ligger I allerede i sengen, eller måske står I sammen i badet. Hans stilling afhænger oftest af, hvordan og hvornår løjerne skal foregå.

Der er fordele ved alle stillinger. Ligger han ned med benene ud over kanten af sengen, kan han slappe helt af og bare tage imod. Sidder han ned, kan han i ro og mag kigge på dig, mens du kæler for ham. Står han op, har du det bedste udsyn og adgang til alt udstyret. Her kan du nemt få fat i både penis og testikler, og du kan komme til mellemkødet mellem testikler og anus, hvis han kan lide lette tryk og kærtegn her. Desuden kan du tage fat om hans baller og på den måde nærmest styre ham ud og ind af din mund – noget mange mænd er helt pjattede med.

Brug hænder, læber og tunge

Husk hele tiden på, at du har noget meget følsomt foran dig, og det siger sig selv, at tænder og negle er no-go. De bedste redskaber til at give et godt blowjob har du lige ved hånden. Det er netop dine hænder, dine læber og din tunge.

Som udgangspunkt skal du tage den med ro. Tag fat om skaftet med begge hænder, gerne smurt med glidecreme, og indled med forsigtigt at nærme dig penishovedet. Med læber eller tunge kilder du ham, uden at tage ham i munden. Gå på jagt med din tunge langs kanten af hovedet, og brug lidt tid på at stryge penisstregen. Herefter kan du føre ham ind i munden og med hænder og læber bevæge dig frem og tilbage i rytmisk tempo. Du kan også nøjes med at tage penis i den ene hånd, så du har den anden fri til at klemme blidt om hans kugler.

En stor del af, hvad der tæller som et godt blowjob, kommer an på ham. Kig på ham, mærk hans kropssprog, og lyt til hans lyde. Hvis du er opmærksom, kan alt dette fortælle dig, om din berøring og dit tempo passer ham. Prøv at sætte tempoet op eller stram lidt til med læberne. Mærker du, at han kan lide det, så fortsæt. Ellers må du løsne lidt og gå i en anden retning.

Nyd det gerne blowjob højlydt

Det er svært at tale, mens du giver oralsex, men helt stille behøver du ikke at være. Faktisk må du gerne give lyd fra dig – lige så meget du har lyst til. Vær ikke bange for at signalere til ham med pust, støn og suk, at det tænder dig at forkæle ham. Når du giver efter for stemningen, vil det gøre oplevelsen endnu bedre for dig og en hel del frækkere for ham. Med sultne støn og blikke fulde af begær viser du ham, at han gør dig opstemt, og hans selvtillid vokser – måske du endda kan mærke det på ham, mens du har ham i munden.

Nu, hvor du har et solidt fundament for at give skønne og dejlige blowjobs, tager vi lige et skridt videre. Her får du nemlig 3 tips til mesterlig oralsex, der gør din mand blød i knæene og efterlader ham begging for more.

Tip #1: Giv ham et godt blowjob med koldt og varmt

Ofte er spørgsmålet ikke, hvordan giver man et godt blowjob, for du gør det helt sikkert godt i forvejen.

Måske er spørgsmålet snarere: Hvordan giver man et mere spændende blowjob, der virkelig overrasker og pirrer sanserne? Du udnytter selvfølgelig et smart trick, der er supernemt at bruge i praksis. Det trick er temperatur. Mens varme sætter blodomløbet i gang og øger følsomheden, vækkes og pirres han af kulde. Især hvis du leger med temperaturen på steder, der i forvejen er meget sensitive og spækket med nerver.

Sådan gør du:
Før du knapper hans bukser op og kaster dig over ham, kan du forberede en lille skål med isterninger og en kop kamillete og stille det i nærheden. Hvis du har mod på det, så tag ham i munden sammen med en lille isterning, og han vil gyse af nydelse. Næstefter kan du varme din mund op med en tår af kamillen, lige inden du gaber over ham eller slikker ham med din varme tunge. Det er her, at udtrykket ’vild i varmen’ passer rigtig godt ind.

Tip #2: Giv ham et godt blowjob med smag

Glidecreme er som udgangspunkt en rigtig god ide at benytte som supplement til fugten fra din mund. Det er vigtigt, at det hele glider, fordi det ellers vil svie og føles ubehageligt for ham. Men glidecremen kan mere end at smøre – den kan også smage.

Sådan gør du:
Skynd dig at få fat i en af vores glidecremer med smag. Du kan vælge imellem flere forskellige typer smag, men vi kan da godt afsløre, at den mest populære af dem alle er jordbærsmagen. Han får ikke direkte glæde af den uimodståelige smag af friske jordbær. Men da jordbærsmagen gør hans erektion særdeles smagfuld og velduftende, vil han tydeligt kunne mærke din appetit på ham.

Udover glidecreme med smag fås også glidecreme, som både varmer og køler. Har du svært ved at håndtere både isterninger, te og penis på én gang, må du gerne skyde genvej med en varmende eller kølende glidecreme.

Tip #3: Giv ham et godt blowjob med sexlegetøj

Synger du i badet? Og går du rundt og nynner, mens du gør rent? Hvis du gør, så fortsæt endelig, mens du giver ham oralsex. Du kan godt nynne med åben mund, og når du nynner, skaber du vibrationer i dit hoved. Kan du se pointen? Han vil kunne mærke de små vibrationer – og han vil elske det. Er du ikke den store sangfugl, kan du heldigvis få hjælp fra en masse lækre onani produkter. For tip nummer tre handler om sexlegetøj.

Sådan gør du:
Du må bruge alt det, du har fantasi til, men helt konkret kan du spice et blowjob gevaldigt op med en penis vibrator eller et penis sleeve. Vibratoren sørger for at tilsætte kraftige vibrationer og kommer ikke i vejen for din mund og tunge. En penis vibrator fås som penisring, der sidder nede omkring roden og summer, mens den håndholdte vibrator også sagtens kan bruges længere nede oppe skaftet.

Et penis sleeve, som også fås med vibrator, er ideelt som supplement til dine hænder. Hvis du ikke kan få hans penis ret langt ind i munden eller ikke bryder dig om at udføre det såkaldte ”deep-throat” blowjob, kan du give ham samme følelse med et penis sleeve. Han vil føle sig totalt omsluttet og begravet, mens du kan koncentrere dig om at kilde penishovedet med tunge og læber.

Hvad gør du, når han kommer?

Det er op til dig, hvad du gør, når din indsats gi’r pote, og han kommer. Sæd smager ikke af noget og er ikke farligt at sluge. Desuden har sædceller ikke en chance for at overleve syren i din mavesæk, så der er ingen grund til bekymringer i den retning. Har du lyst til at sluge, så gør bare det.

Hvis du ikke bryder dig om at synke, kan du have en lille klud eller servietter liggende, som du kan spytte ud i. Du kan også helt fjerne dig, når han kommer. Nogle mænd kan godt lide, at deres partner sluger, mens andre er ligeglade. Hovedsagen er, at du har det godt med det. Og på dette tidspunkt er han helt sikkert glad og tilfreds, uanset hvad.