Anal Sexlegetøj Anvendelses Guide til Kvinder
Hvordan skal jeg bruge anal sexlegetøj?
Hvis anus er uudforsket landskab i dit erotiske verdensbillede, kan du tage det ganske roligt. Det er slet ikke svært at komme i gang med at nyde anal stimulation med anal sexlegetøj, når bare du følger nogle helt enkle råd og retningslinjer.
Forberedelse før brug af anal sexlegetøj
God tid og forventningsafstemning er grundlæggende for enhver brug af sexlegetøj sammen med en partner, men faktisk også når du er alene. Særligt i forbindelse med anal sexlegetøj er det vigtigt at slappe af og tage det roligt. For anal legetøjets vedkommende har mange den bekymring, at det måske bliver beskidt. Den bekymring fører til spændinger, hvilket absolut ikke fremmer oplevelsen. Kender du det? Heldigvis har vi her et helt konkret råd til dig, nemlig at bruge en anal skyller og give dig selv en anal douche. En skyller til anal brug kaldes også for en intimsprøjte, og som navnet fortæller, forbereder det din krop til hygge med anal legetøj ved at skylle anus ren. Følelsen af renhed får bekymringerne til at forsvinde, så du kan slappe af.
Glidecreme til brug sammen med anal sexlegetøj
Vi kan ikke sige det nok – husk glidecremen sammen med dit anal sexlegetøj. Den findes ikke naturligt i anus, uanset hvor seksuelt opstemt du er. Vandbaseret glidecreme kan bruges sammen med alle typer sexlegetøj, så den er det sikre valg her. Står du over for at skulle prøve analsex med en partner, anbefaler vi silikonebaseret glidecreme, da både glideevnen og holdbarheden er helt i top.
Når du har smurt dit sexlegetøj med glidecreme, kan du føre det forsigtigt op. Har du lyst, kan du bevæge det frem og tilbage og derved simulere stød, men du kan også bare nyde fylden og lade det ligge stille indeni dig.
Sex og anal legetøj
Anal legetøj og vaginal sex med din partner kan sagtens kombineres. Med anal legetøj i anus føles vagina mere stram, og det vil komme både dig og din partner til gode. Faktisk kan din partner også få stor glæde af sin egen anal plug eller dildo, mens han penetrerer dig.
Rengøring af anal sexlegetøj og analskyller
For anal sexlegetøj og intimsprøjter gælder samme retningslinjer for grundig rengøring som ved alle vores øvrige typer sexlegetøj. Det kan du læse mere om i vores guide Hvordan skal jeg rengøre mit sexlegetøj?
Når du skal rengøre din anal plug eller vibrator, så sørg da for at komme ind i alle riller og kroge. Intimsprøjten skal rengøres både udvendigt og indvendigt, og du kan eventuelt hurtigt overhælde dysen med kogende vand. Bemærk, at sexlegetøj ikke tåler langvarigt ophold i kogende vand, da det kan ødelægge både form, funktion og overflade.