Historien om Durex
Tilbage i 1915 blev London Rubber Company startet. De solgte importerede kondomer samt udstyr til barbersaloner. I 1929 lancerede de deres eget mærke af kondomer, Durex, som hurtigt tog verden med storm. Durex har været foregangsmænd inden for deres felt og står bag en lang række forskellige produkter, som har været skelsættende og har revolutioneret branchen.
Durex går gerne forrest og udvikler produkter, der kan være med til at gøre din sexoplevelse endnu bedre og endnu mere sikker. De har forstået, at et kondom ikke behøver at være en hæmsko, men derimod faktisk kan være med til at sikre endnu mere nydelse for begge parter. Det ses eksempelvis ved deres mange rillede kondomer, der tilføjer lidt ekstra ”krydderi” til samlejet.
Ud over at Durex gerne er foregangsmænd i kondombranchen, er det også et brand, der tydeligvis har klare holdninger til sex og samliv. De gør derfor også en aktiv indsats for at promovere sikker sex, og i forbindelse med FN’s Befolkningsfonds initiativ ”Condomize” i 2010 donerede Durex intet mindre end 220000 kondomer. Det skete ved den internationale AIDS-konference i Wien. På den måde var de med til at sætte fokus på sikker sex og vigtigheden af at beskytte sig imod kønssygdomme.
|
Få endnu bedre sex med Durex
Durex har først og fremmest specialiseret sig i kondomer. Med tiden er de imidlertid begyndt også at fremstille andre produkter, som kan være med til at gøre din sexoplevelse endnu mere fantastisk. Tilbage i 2003 lancerede de serien Durex Play, som er en række glidecremer, der hver især kan bidrage med lidt ekstra til sexoplevelsen. Eksperimenter eksempelvis med kølende og varmende glidecremer for en særlig intens nydelse.
Med Durex Intense Orgasmic Gel er Durex gået skridtet videre og har udviklet en gel, der har til formål at sikre, at du som kvinde kan få massevis af skønne orgasmer. Den populære Durex Intense gel fungerer ved at øge blodtilførslen i det intime område, hvilket gør, at du bliver særligt sensitiv. Gelen smøres på klitoris og området heromkring – for eksempel i forbindelse med forspil – og så vil du opleve at mærke enhver kærlig berøring endnu tydeligere.
I udvalget af Durex kondomer finder du også kondomer med denne nærmest magiske gel, og med et sådant involveret i akten er begge parter sikret en helt fantastisk oplevelse. Durex Intense kondomet har både riller og knopper, hvilket ligeledes er med til at gøre penetreringen endnu mere nydelsesfuld. Kondomet er naturligvis så tyndt, at du som mand nærmest ikke bemærker det.
|
Kondomer til lige præcis dig
Durex er uden tvivl en af de mest anerkendte producenter af kondomer overhovedet. De ved, at kondom sikkerhed er ekstremt vigtig, og de går derfor heller aldrig på kompromis med den høje kvalitet af deres kondomer. Når du benytter Durex kondomer, skal du kunne stole på, at du er godt beskyttet imod både sygdomme og uønsket graviditet. Derfor kvalitetstester Durex også løbende.
Før i tiden var et kondom bare et kondom. Sådan er det ikke længere, og slet ikke hvis du vælger Durex. Hos dette mærke ved de nemlig godt, at der er forskel på mænd, og at der derfor skal fremstilles kondomer i forskellige størrelser og udformninger. Derudover ved de naturligvis også, at der er forskel på, hvad du og din partner foretrækker i forhold til duft, smag, farve, og om der for eksempel skal være riller eller knopper på kondomerne.
Hvad end du og din partner foretrækker, kan du finde de bedste kondomer for netop jer i udvalget af Durex kondomer. Du kan naturligvis finde latexfri kondomer, hvis du eller din partner er allergikere og derfor har brug for kondomer i et andet materiale. Der er kort sagt taget højde for alle vores mange forskelligheder og forskellige behov og krav i udvalget af Durex glidecreme og kondomer.
|